13. marts 2018

Hvem er jeg?

Mit navn er Maiken Hintze Mathiasen. Jeg er 27 år og bor p.t. i Aalborg, sammen med min kæreste og vores datter på 1½ år.

Jeg blev uddannet hestemassør 30. oktober 2015 og har siden da haft det som et fritidsjob, ved siden af mit ergoterapeutstudie.
Jeg har selv 2 heste i øjeblikket. En 2´er pony på 22 år og en shetlænder hingst på 3 år.
Jeg har haft med heste at gøre hele mit liv og har selv haft hest de sidste 15 år.
Min passion er at hjælpe heste og mennesker, til at blive den bedste udgave af sig selv. Med målrettet hjælp.
Drømmen er når jeg er færdiguddannet ergoterapeut (Januar 2019), at jeg skal forene heste og mennesker på en måde, så de kan hjælpe hinanden. Der vil være fokus på især børn/unge med en autisme diagnose. Tanken er at hestene skal kunne hjælpe dem til at opnå forbedret livskvalitet og forbedre deres sociale færdigheder, samt styrke deres motorik og sanseintegration.
Jeg har stor erfaring indenfor rehabilitering af heste, med sindslidelser eller skader. Jeg har i de sidste 15 år arbejdet med heste med mange forskellige former for psykiske problemstillinger og samtidig har jeg kunne tilføre ny viden til at hjælpe disse heste i form af min massør uddannelse. Dette fordi at mange af de ”psykiske” udfordringer, man formoder hesten har, mange gange stammer fra fysiske udfordringer, i form af smerter, spændinger, skævheder eller eksempelvis mavesår.
Vigtigst af alt så gør jeg alt dette fordi jeg brænder for det og fordi jeg synes det er det bedste i verden at stå op til noget man elsker hver dag.